Bøger / faglitteratur til børn / pegebøger

Jeg ønsker mig et kæledyr


Beskrivelse


Fotopegebog om 6 kæledyr: hunden, katten, kaninen, marsvinet og hamsteren.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. mar. 2014

af

af

Susanne Dahl Jensen

d. 25. mar. 2014

Fotopegebog i lille kvadratisk format med papsider til de mindste om 5 kæledyr til en hyggestund for de 1-2-årige sammen med en voksen eller alene med billed-kiggeri. Fotoforside af stribet kattekilling på græsplæne, der helt sikkert vil appellere til målgruppen og dens voksne.

Fotopegebog fra forlaget Litas med præsentation af 5 kæledyr: hundehvalp, kattekilling, kanin, marsvin og hamster i fotos og med meget kort tekst om dyrets lyd og enkelte kendetegn. Praktisk lille kvadratisk format med glittede fotosider med et dobbeltopslag pr. dyr. Der er et stort foto af kæledyret på den ene side og 4 mindre fotos på den anden side, der viser dyret i forskellige situationer.

Der findes andre pegebøger om dyr, men ikke så mange, som forventet om kæledyr for målgruppen. Senest er kommet Dyr, 2013, af Dawn Sirett, der både handler om kæledyr og vilde dyr, og er en fotobog i et lille handyformat med hank. Der er også Kæledyr, 2007, af Elly Van der Linden om 6 forskellige kæledyr også med papsider, men i et mere udførligt sprog.

Sød og charmerende lille fotobog til supplering i pegebogskrybben, hvis man mangler nye bøger om kæledyr til de yngste.



Informationer og udgaver