Jeg øver mig i at være glad

Hudløs og bevægende debut-digtsamling, hvor en kropsligt skrøbelig ung kvinde øver sig i at være glad på trods af et langt sygdomsforløb. For dig som læser ny dansk lyrik.

"Jeg fortæller tit mennesker, jeg møder/ at jeg har et dårligt immunforsvar/ for at have en undskyldning parat/ så jeg kan blive væk fra fester og andre aftaler/ når jeg ked af det." Sådan bekender den unge kvinde, der er denne digtsamlings hovedperson. Hun gennemlever i samlingens forløb et sygdomsforløb uden der sættes konkret navn på sygdommen. Det er en verden, hvor "lægen tegner med gurkemeje på min mave/ op ad mine bryster/ hænderne er ru/ jeg kaster op igen/ der er kun vand tilbage i mig." Hvor den unge kvinde erkender: "jeg glemte toårsdagen for min operation i går/ jeg har brug for at være syg igen". Og hvor der er små glimt af liv uden sygdom, men sygdommen aldrig glemmes: "så er det maj igen/ og jeg har det bedre end sidst/ lægger mærke til de små hår på din lænd/ at himlen er rød i dag/ fremgang i min tilstand/ som minder mig om, hvordan det bør være/ og du kysser mig/ siger jeg er dejlig/ og så er det juni/ min mor siger, at jeg skal diagnosticeres." Maja Mittag debuterer med denne samling.

Stærk og insisterende digtsamling om en ung kvinde fanget i en skrøbelig krop. Hun øver sig i at være så glad som hun selv tror, og omverdenen forventer, hun bør være.

En anden stærk digtsamling om et sygdomsforløb er Drive af David Læby.

Læs hele vurderingen