Bøger / faglitteratur til børn

Jeg rider!


Beskrivelse


Introduktion til ridning henvendt til nybegyndere. Bogen fortæller om hestens historie, hesteracer, sikkerhed, hestens adfærd og fysiologi, samt om rideskolen, udstyr, opsadling, gangarter, pleje af hest og stald m.v.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. apr. 2005

af

af

Vibeke Munch Kofoed

d. 12. apr. 2005

En glimrende lille introduktion til ridning henvendt til nybegyndere. Ved hjælp af et indbydende fotografisk billedmateriale og en kort velstruktureret tekst formidles en række nyttige, små informationer til dem, der skal begynde til ridning eller bare drømmer om det. Der fortælles kort og mundret om hestens historie, hesteracer, sikkerhed, hestens adfærd og fysiologi samt om rideskolen, udstyr, opsadling, gangarter, pleje af hest og stald m.v. Bogen, der ligner en billedbog, er gennemillustreret med gode og instruktive fotos, hvor børn og heste viser hvordan det hele foregår, i fint samspil med teksten. Ind i mellem suppleres med små informationsbokse, og bagest er der en liste med ordforklaringer. Bogen er oversat fra svensk og i relevant omfang tilpasset danske forhold. De 6-8-årige vil have glæde af at få bogen læst højt, mens den kan selvlæses af de ca. 9-10-årige. En appellerende lille bog som introducerer de vigtigste emner i forbindelse med ridning. Der findes andre ridebøger henvendt til samme gruppe, bl.a. Rideskolen (2004) og Min første bog om heste og ridning (2002). Men er der behov for yderligere begynderbøger, er denne lille grundbog særdeles velegnet.



Informationer og udgaver