Udsagn, tanker, billeder og stemninger præger disse prosadigte mere end egentlige temaer. Disse elementer sendes ud til læseren og/elleret ikke nærmere defineret 'du' Jeg siger dig er LHsdebut. De titelløse blokdigte er ordnede i tre afsnit: "Sen flugt", "Mod rummet" og "I din nat nu". En ufrivillig lukkethed og utilnærmelighed præger i første læsning teksterne. Men mange af demfolder sig smukt ud, når der bliver pirket ved tankespringene, og når det lykkes at finde en vej ind gennem forf.s kontrastsammenstillinger af nære iagttagelser og følelser og de overordnedeelementer: natur, kærlighed, eksistens og kosmologi. LH angiver selv, at det er grænserne mellem drøm, liv, digt og virkelighed, der er digtenes egentlige kerne. Jeg fornemmer en specielt kvindeligtilgang i de cirkulære 'forsøgende' bevægelser i tekstuniverset samt i det drømmeagtige, springende, der virker sammen med det bevidste fravær af det, som LH selv betegner som "rette linier ogformel logik". Et godtdebutantudspil med ret sikkert sprogarbejde, der formår at friholde ambitionen fra diverse klichefaldgrubber. Kun den nævnte seen indad hæmmer den umiddelbare tilegnelse.