Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Jeg vil ikke i seng!


Beskrivelse


Billedbog. Den lille prinsesse vil ikke i seng, for hun er ikke træt. Derimod vil hun have vand, og kongen skal også straks fjerne både uhyrer og edderkopper.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. juli 2003

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 21. juli 2003

De efterhånden otte bøger i serien om den lille prinsesse skulle gives som barselsgave til nybagte forældre, så de kan se, hvad de har i vente efterhånden, som den lille ny forvandles fra nem puppe med slumreanfald til et trodsigt barn med egen vilje - for nok er serien lavet med et glimt i øjet, men bøgerne beskriver også realistiske situationer, som alle vi, der har lagt småbørnsårene bag os, kan nikke genkendende til. I den nye bog vil den lille prinsesse ikke i seng og næsten en hel lang nat igennem, holder hun hele hoffet i ånde med klassiske krav om vand til sig selv, vand til bamsen og bortskaffelse af diverse uhyrer og edderkopper, inden hun tumler omkuld i kattens kurv for endelig ud på den årle morgen at vakle op i sin egen seng - dødtræt. Som resten af serien er det en enkelt fortalt historie med et velkendt tema, hvor de humoristiske og karikerede illustrationer lever deres eget liv med små sidebemærkninger i form af et snusfornuftigt husmortørklæde under fru Dronnings krone og en læge med tydelige skoldkopper over det hele. Anbefales til u-opbyggelig godnatlæsning for børn mellem 3 og 6 år.