Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Jeg vil ikke på hekseskole


Beskrivelse


Fantasy. 11-årige Daisy Wart sendes mod sin vilje på hekseskole. Hun begynder straks at lægge flugtplaner. Mon det vil lykkes hende at slippe ud og få sit gamle liv tilbage?

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. feb. 2019

af

af

Mette Balle Christensen

d. 28. feb. 2019

11-årige Daisy Wart sendes mod sin vilje på hekseskole. Hun begynder straks at lægge flugtplaner. Mon det vil lykkes hende at slippe ud og få sit gamle liv tilbage? For 8-12-årige piger, der læser heksebøger.

Daisy Wart bliver på sin 11-års fødselsdag afleveret på hekseskolen af sin bedstemor. Men Daisy er helt sikker på, at hun ikke er en heks, så hun går straks i gang med at lægge flugtplaner. Det viser sig dog, at det ikke er let at slippe ud af skolen igen. På hekseskolen begynder der at ske mærkelige ting. Daisy får hjælp af usynlige kræfter til at løse opgaverne i skolen, og både elever og lærere er helt sikre på, at Daisy virkelig er en heks. Da skolen begynder at smuldre, og det ser ud til, at den eneste, der kan redde den, er Daisy, må hun træffe et valg - er hun heks eller skuespiller?.

Hvis man kan lide bøger om hekse, vil man også kunne lide denne, men man skal være en god læser, da der er mange svære ord og sproget er meget knudret og ikke flydende. Til gengæld er bogens layout hyggeligt med små illustrationer på næsten alle sider og mindst én stor illustration pr. kapitel. Bogen kan bruges som højtlæsning for 7-8-årige og som selvlæsning for 8-12-årige.

Samme stemning findes i Bella Donna - Heksevænget. Her er det dog lige omvendt, da Bella Donna faktisk ønsker at være en heks i stedet for en prinsesse.


Børn & bøger

Årg. 72, nr. 5 (2019)

af

af

Kent Poulsen (f. 1947-07-21)

Årg. 72, nr. 5 (2019)