Bogen om Jens Okking vil have sin naturlige plads mellem andre bøger om og med store danske skuespillere, og læserne vil være de samme. Det er ikke en erindringsbog i kronologisk form, men en bog der bygger sig op omkring betydningsfulde temaer i skuespillerens voksne liv.
Vi kender alle Jens Okking - eller gør vi nu også det? I denne bog, hvor Okking fortæller åbent og ærligt til sin søn, kommer vi i hvert fald et godt stykke nærmere på den store skuespiller, der ud over at være selvlært skuespiller også har arbejdet parallelt som teateranmelder, landmand, EU-politiker for Junibevægelsen, madskribent m.m. Grådig på livet, på kvinderne og på nydelsen træder billedet af en karismatisk, krævende og kompromisløs sjæl frem, som livet har givet nogle hårde slag: den elskede kones død, gården der brændte ned, depressioner og sygdom. Okking har bestræbt sig på at kridte banen af og være sine venners ven og sine fjenders fjende, og det er en facon der har givet visse problemer. De sidste år med alvorlige blodpropper har heller ikke givet ham den alderdom, han havde ønsket, men tilbage står indtrykket af en mand der hele livet har villet prøve kræfter med det bedste i sig selv.
Portrætfilmen Virkeligheden er altings prøve, 2002 fortæller mere om barndommen og opvæksten.
I anledning af Okkings 70-års dag har han sammen med sin ældste søn arbejdet med at udgive en bog om sit liv. Det er der kommet disse både læseværdige og kompromisløse livsbetragtninger ud af.