Bøger / faglitteratur / samtaler

Jensen & Klein i kloster


Beskrivelse


Under en rejse til Rom og Syditalien kaster de to skuespillere og komikere sig ud i en samtale om bl.a. politikere, finanskrisen, globalisering, H.C. Andersen, siesta, danske guldalderkunstnere, det italienske måltid og kongehuset.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. okt. 2009

af

af

Lone Hjerrild Jensen

d. 19. okt. 2009

Det kendte skuespillerpar er i denne samtale/rejsebog draget til et lille område i Syditalien for bl.a. at besøge klostret San Cataldo. Det er dog ikke bogens pointe at diskutere klosterliv, men at opleve, oplives, brokke sig og grine sammen. Læsere af parrets forrige bog om deres rejse i England Jensen & Klein på pilgrimsrejse vil sikkert også gerne læse denne.

Parret starter med tog hjemmefra og bevæger sig ned igennem Europa for at ende i området omkring Amalfi i Syditalien. Undervejs har de god tid til at kommentere livets tildragelser, sædernes forfald, politik, egne oplevelser, skuespillerliv osv., det hele krydret med pudsige indfald og den hyggelige tone, der er mellem et godt vennepar. Vi hører om nogle af de herrers særlige oplevelser, fx Jensens besøg hos en italiensk slankeguru og Klein som statist i en Fellini-film.

Denne form for samtalebog, hvor to mennesker sætter hinanden stævne og udveksler interessante meninger om livets store spørgsmål, er set flere gange før, fx Det skal mærkes at vi lever og Du har rørt ved mit hjerte . Her foretager parret samtidig en slags dannelsesrejse, hvor det er Italien, der danner rammen om samtalerne.

En samtalebog med et kendt og elsket skuespillerpar, som i en hyggelig form brokker sig, griner og kommenterer livets tildragelser. Som læser bliver man ikke skuffet - og heller ikke provokeret.


Kristeligt dagblad

d. 13. nov. 2009

af

af

Claus Grymer

d. 13. nov. 2009