Bøger / faglitteratur til børn

Jeppe går til atletik


Beskrivelse


Man følger 14-årige Jeppe, som dyrker atletik - især stangspring. Om hans træning, stævner, fritidsaktiviteter og fremtidsdrømme. Med farvefotos og faktaafsnit om atletiksporten.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. maj 2000

af

af

Ulla Møller

d. 25. maj 2000

Denne bog indgår sammen med tre andre nye titler i serien Læs selv om sport, der hermed omfatter 12 titler om børn og unge, der dyrker forskellige former for idræt. Den verssatte tekst kan læses fra 10 år og trods den letlæste form kan bogen også bruges af større børn og unge, fordi den rummer mange relevante oplysninger om Jeppes sportsgren. Den kan læses af ren interesse eller anvendes i forbindelse med udarbejdelse af opgaver. Jeppe dyrker atletik og hans foretrukne disciplin er stangspring. På dobbeltopslag følger læseren Jeppe til træning og idrætsstævner og møder en sød 14-årig idrætsudøver, der arbejder seriøst med sin sport og opnår flotte resultater uden dog at være fanatisk. Der skal også være tid til lektier og saxofonspil. I gule faktabokse fortælles om kendte atletikudøvere og deres resultater, om atletikkens historie og dens discipliner. Her fortælles også om teknikken bag stangspringet og om de rekvisitter, der anvendes. Billedmaterialet er farvefotos, der på udmærket vis understøtter teksten, enkelte, der fanger Jeppe i springet, er lidt uskarpe, hvilket blot understreger indtrykket af fart og flugt.


Bibliotekernes vurdering

d. 25. maj 2000

af

af

Erik Boas Pedersen (skole)

d. 25. maj 2000

Jeppe går til atletik udkommer samtidig med en del andre titler i en ny serie, Læs selv om sport. Bagsideteksten angiver bøgerne som letlæsningslitteratur, men Jeppes alder – 14 år – begreber, indhold, tekstmængde og længden af en del ord peger i så fald på letlæsning for større elever og ellers almindelig læsning fra ca. 3. klassetrin. Bogen er bygget op som en række opslag, der består af to-tre farvefotos samt en tekst, der fortløbende fortæller om Jeppe som stangspringer til træning, opvarmning, stævne, i fritiden og ambitioner. Desuden har de fleste opslag en gul faktaboks med generelle oplysninger om atletik. Billederne er hverdagsagtige, ikke forskønnede, lidt uskarpe, let grynede, hvilket understreger realismen. Man får som læser et dækkende billede af Morten i forhold til sporten, men længere går bogen ikke. Den holder sig til sit univers: en dreng og hans sport, og derved opfylder den sin funktion.


Folkeskolen

Årg. 117, nr. 42 (2000)

af

af

Mogens Bille

Årg. 117, nr. 42 (2000)