Det er dejligt at få en så vellykket og smuk kunstbog om Miro på dansk. Mødet mellem kunstneren og forfatteren Erben (tysk kunstdidaktiker, som døde i 1981 ) fandt sted i årene 1957-58 i Miroshus (tegnet af arkitekt Sert) på Mallorca. Det er lykkedes Erben at 'male' et spændende og fascinerende portræt af Miro, som bygger på mange og lange fortrolige samtaler om hans kunst. Bogen ersåledes delt op i 3 hovedafsnit. Det første er omtalt ovenfor, det andet fortæller om kunstværkerne, om Miros spanske arv og hans ophold i Paris bl.a. sammen med Picasso. Sidste del er skrevet afkunsthistorikeren Hajo Düchting og fortæller indgående om Miros sidste arbejder. Hele bogen er flot, flot illustreret med store farvegengivelser af værkerne og gennem hele bogen har Düchtingsuppleret Erbens tekst med talrige indsigtsfulde fortolkninger af udvalgte billeder. Disse tolkninger står i en bred margen. Bogen sluttes af med en kronologisk oversigt over Miros liv og værk frahans fødsel i 1893 til 1983og er illustreret med sort/hvide fotos. Bagest en bibliografi og som et lille løft står der: "Disse titler kan lånes på danske folkebiblioteker". Der findes ikke nogenbøger om Miro på dansk, kun kataloger.