I 1937 udgav Ib Ostenfeld et studie af maleren J. Th. Lundbye med undertitlen Et stemningslivs historie. Studier over lette manio-depressive tilstande, som især henvendte sig til medicinere. Den foreliggende bog, med undertitlen En kunstners kamp med sin skæbne består af samme stof i forkortet og populariseret form, med vægten på kunstnerens liv, kunst og skæbne - Lundbye blev dræbt som 30-årig ved et vådeskud i Slesvig i 1848. Til trods for sine ulykkelige forelskelser og depressioner var han altid i stand til at tegne og male - hans malerier var dramatiske og melankolske. Forfatterens konklusion er, at Lundbyes kunst udspringer af pagten mellem det følsomme kunstnersind og de sygelige anlæg for tungsind, at Lundbye netop blev en så fremragende kunstner på grund af sit dybe følelsesliv. Den lille bog er illustreret med smukke pennetegninger og vækker nysgerrighed efter at læse mere om kunstneren, samtidig med at den er e( fint supplement til den ældre litteratur om Lundbye oggiver baggrundsviden til fortolkning af hans dagbøger og rejsedagbøger - Et Aar af mit Liv ved Mogens Lebech, 1967, og Rejsedagbøger 1845-46 redigeret af Bjarne Jørnæs, 1976.