Bøger / skønlitteratur til børn

Johanne i Troldeskoven


Beskrivelse


Billedbog. Johanne kommer på eventyr i Troldeskoven, hvor hun måske møder en trold og Huskeegen. Lær hvordan du finder en trold og bager en kage.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Lotte Lykke Simonsen

2007

Billedbog/højtlæsningsbog med to bøger i en. Bogen åbnes, og så finder man som læser, to nye bøger. Den første bog, er Johannes bog, og den næste er Troldens. Rammerne for de to bøger er et flot bogomslag, som er bundet sammen af en rød sløjfe. I Fjernsyn for dig på DR, kan man følge Johannes eventyr i Troldeskoven med alle de spændende gæster, hun altid har besøg af. I denne bog får vi historien om hvorfor Johanne bor i hytten i skoven, og hvorfor Huskeegen er så vigtig. I Johannes bog, som skal læses forfra, får vi historien fra hendes synsvinkel, mens vi i Troldens, som læses bagfra, følger i troldens fodspor, mens den kloge ugle fortæller. Sproget er fint, flydende og mundret. Men det er bogens layout og illustrationer, der springer i øjnene og står stærkest. Bogen er meget anderledes med fotografiske illustrationer, som øjet lige skal vænne sig til, men så virker det helt tredimensionelt og utroligt levende. Det er spændende, utraditionelt og godt! For kendere af serien og alle andre fra 4-5 år.