Spil / computerspil

John Daly's prostroke golf


Beskrivelse


Sportsspil. Grib din PS3 controller eller din PlayStation Move controller og øv dine golfslag hjemme i stuen. Spillet tilbyder hurtige kampe, turneringer, en karriere og forskellige online-spil mod andre spillere - men det helt store tilløbsstykke er anvendelsen af PlayStation Move controlleren. Med animationer og videoklip.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. nov. 2010

af

af

Henrik Schou

d. 3. nov. 2010

Playstation 3. John Daly's prostroke golf er et klassisk golfspil, dog med den styrke, at spillet er det første golfspil, der er udviklet specifikt med Playstation Move controlleren in mente. Spillet er primært for voksne golfinteresserede, men kan spilles fra omkring 10 år. På engelsk. PEGI 3.

Spillet tilbyder tre modes: Career Mode, Quick Game og Online kampe. Career mode er langt fra så omfangsrig og varieret, som den man kan opleve i Tiger Woods golfspillene og udvalget af spilmuligheder i John Daly's prostroke golf kan derfor let virke skuffende og begrænset. Spillets store styrke er Move controlleren, som fungerer rigtig godt og giver spilleren en virkelig tilfredsstillende fornemmelse af at svinge med en golfkølle. Det kan være lidt besværligt, at styre sigtet, men selve svinget er fornemt eksekveret. Man kan også spille med en almindelig controller, men det fjerner en stor del af fornøjelsen ved spillet. Grafikken er ikke særlig køn og uden nogen form for finesser - omgivelserne er simple og anvender gnidrede textures, mens spillerne er simpelt designet. Lyden er der ikke meget at sige til, for der er næsten ingen kommentator-tale.

Den helt store konkurrent til dette spil er naturligvis EA's Tiger Woods PGA tour 11, der har flottere grafik, mange flere spilmuligheder og ikke mindst EA's tårnhøje produktionsværdier. Dog har John Daly's prostroke golf en rigtig god anvendelse af Playstation Move.

Er man golf fan og har man et Playstation Move sæt, så er spillet en nødvendighed. Har man kun en controlller er Tiger Woods PGA tour 11 bedre på alle områder.



Informationer og udgaver