Den amerikanske forfatter har tidligere skrevet Det skete en sommer (1980) om en pige, hvis søster dør af leukæmi, og Tæl stjernerne (1990) om jødernes flugt til Sverige under krigen. Dennebog om den 12-årige Jonas er en spændende science fiction-historie, som foregår i et gennemreguleret land, hvor alt hvad der kan forårsage smerte eller følelsesmæssige udsving, erindringer,familie, fødsel og død, farver og musik, er kontrolleret eller fjernet og samlet i en kollektiv hukommelse hos et menneske. Giveren, som bliver konsulteret, når der opstår ukendte situationer.Jonas bliver udvalgt til at efterfølge Giveren. Hans oplæring består i at modtage Giverens erindringer, men under dette arbejde fatter de en fælles plan om at bryde systemet og igen gøre hukommelsetil et individuelt og fælles anliggende. Det indebærer Jonas' flugt fra samfundet til en ukendt omverden, en flugt, der kompliceres af, at han har taget et lille, utilpasset barn med sig. Bogen harelementer fælles med kendteSF-historier (Fagre nye verden. Fahrenheit 451), men er især en fortælling om modning i et originalt sceneri. God forside med dobbelt fokus: den gamle mand. Giveren, ogJonas på baggrund af en anonym menneskemængde. Fra 12 år.