Her er godt nyt til læsere af Ribjergs bredere romaner. Omslagets jordbærhjerte med amorpil på lyseblå baggrund fanger straks blikket.
Listen over Rifbjergs produktion fylder snart 5 tætskrevne sider, og hans nyeste roman hører helt sikkert til i den bedste ende. Ediths mand Robert ligger for døden, og ved hans leje går hendes erindringer på langfart. Barndommen omkring århundredeskiftet og de fantastiske livsgivende jordbær, mobning i skolen, studentereksamen og start på universitetet, venner, kærester, elskere og familie og vægtningen af det lange samliv med Robert. Stilen er associerende, men meget lettere at gå til end fx Esbern. Det er et meget smukt sanset billede af det 20. århundredes første halvdel og et billede af en usædvanlig handlekraftig kvinde, der ender med næsten at overleve alle.
I sansningen minder Jordbær mig mere om Rifbjergs tidligere barndomsskildringer som Drenge og En hugorm i solen end flere af hans nyere værker.
En meget smuk roman om en usædvanlig kvindes vej gennem starten af forrige århundrede med familie, kærlighed og karriere.