Digte som følger årets og livets cyklus gennem en indre, meditativ tilstand. For læsere med hang til haiku, ladet med østerlandsk mystik.
Digtsamling inddelt i 12 livscykler. Hver livscyklus er igen inddelt i digte efter hver måned som for at markere en årstidsbestemt, naturlig orden. Det første digt er programmatisk, og slår tonen an for resten af samlingen: "ÅNDEDRÆT // At ånde ind / at ånde ud / føle kulden gennem næsen // de første tegn / på forårsduft // i luften -". Digtenes billeder kommer fra et meditativt punkt i et jeg, der oplever eller søger enhed med den ydre verden. Undervejs berøres alt mellem den indre og ydre verden, som fx her, hvor jeget udtrykker en glæde og undren over livets mirakel: "Hvor meget mere lykkelig / kan man blive (...) naturen rundt om mig / og jeg / er ét".
Digtene stræber efter at indkapsle "altet", men lykkes aldrig rigtig med at komme ud over jegets indre verden. Digtene forbliver dermed lukkede og ofte uvedkommende for læseren, om end man af og til bliver grebet af jegets glæde over verdens skønhed.
Der trækkes på østerlandsk mystik, jf. fx Masaoka Shikis Mit blankslidte lagen.