Bøger / faglitteratur til børn

Jorden


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Poul Wibbert Esberg

2008

Serien Små fakta omfatter nu omkring 30 titler. De kan anvendes i arbejdet med den første faglige læsning eller bare til selvlæsning for børn på 7-9 år, der vil se fine billeder og selv tilegne sig viden. Til det faglige arbejde er der udarbejdet meget enkle opgaver, som kan hentes på nettet.

Selv med de små tosides opslag for hvert emne, korte tekster med store typer og gennemillustreret, lykkes det at give et ganske godt signalement af vores planet. Fra placeringen i rummet zoomes der hurtigt ind på bl.a. bjerge, vulkaner, klipper, floder, is, havet og ørkner. Undervejs berøres begreber som tektonik, erosion af forskellige typer, jordskælv. Det hele garneres med små ekstraoplysninger og fine fotos, tegninger og kort. Et par sider til sidst resumerer og supplerer med en medialiste og et stikordsregister.

Der er ikke meget lignende for målgruppen om vores egen Jord, men i 2003 udkom Jorden i serien Vores fantastiske verden.

En god bog, der supplerer det sparsomme udvalg af titler for aldersklassen.



Informationer og udgaver