Bøger / faglitteratur til børn

Jordens fantastiske bygninger


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. dec. 2019

af

af

Boy Olesen

d. 9. dec. 2019

En meget flot og spændende bog, der indeholder meget information om nogle af verdens mest fantastiske bygninger. Alle aldersgrupper kan få glæde af denne bog.

Alle verdensdele er repræsenteret med fantastiske bygningsværker i denne bog fx Angkor Wat i Cambodia, Den Kinesiske Mur i Kina, Vasilij-Katedralen i Moskva, Taj-Mahal templet i Indien, Machu Picchu i Sydamerika, Empire State Building i USA og Det Skæve Tårn i Pisa. Bogen afsluttes med tre fantasifulde bygninger, Operahuset i Sydney, Guggenheimmuseet i Bilbao og Lotustemplet i New Delhi. Teksterne om de forskellige bygningsværker er en blanding af faktuelle oplysninger og anekdotiske indslag som fx at vægten af 1 million elefanter svarer til vægten af den beton, der er blevet brugt for at bygge Hoover-dæmningen.

Bogens layout er velvalgt og giver læseren et godt overblik, hvor hvert bygningsværk beskrives og illustreres med flotte farvelagte tegninger. Det virker godt i indledningen at de forskellige bygningsværkers geografiske placering vises på et verdenskort. Bogen er interessant og underholdende at læse. Den er velskrevet og informationerne er meget fyldestgørende. Det er også godt at der er medtaget mindre kendte bygningsværker fx Hooverdæmningen mellem Nevada og Arizona, Winchester Mystery House i San Jose i Californien og den forladte ruinby Great Zimbabwe i Afrika.

Bogen kan relateres til Arkitektur og berømte bygninger.


litteratursiden.dk

d. 16. jan. 2020

af

af

Jette Holmgaard Greibe

d. 16. jan. 2020

En fin lille faktabog, hvor alle verdensdele er repræsenteret med hver deres fantastiske bygningsværker, og hvor man også kan læse om mesterværkernes historie. Mennesker elsker at bygge. I denne bog s...