Samling på 31 korte, fortættede digte, der binder myte, saga, bibelstof og samtid sammen i en lang kollektiv erindring om Island, Njáls saga, Reykjavík, kvindeskæbner, globale krige og migration. Læsere af stor nordisk poesi får her en dyb personlig undersøgelse af national og mytisk hukommelse.
Digte hvor motiverne hentes fra edda, sagaer og bibelske fortællinger og føres ind i nutidige sammenhænge og personlige erindringer med familiære og biografiske tråde. Islands historie og Reykjavíks gader og steder spejles i kontinentale verdenskonflikter, og lader Island stå frem i en større fælles historie, mens mytiske figurer og sagascener genfortolkes med et nutidigt, feministisk blik. Spændingen mellem lys og mørke går som en rød tråd gennem digtene, der især har fokus på kvinders erfaringer af magt og vold.
Digte med stærke billeder i en rytmisk, fortættet form, der får blodet til at rulle og hjertet til at slå. Man træder ind i en mytisk verden men står stadig i nutidens by, Reykjavík, hvor Kristny på fornem vis får flettet krig, migration, mødre og døtre, Edda og Bibelen sammen, til en række små knugende traumatiske fortællinger. Fortællinger der kan være hårde at læse, men som også er ren og smuk poesi.
Minder om Kristnys tidligere digte i UrtaNogle almindelige ord om solens afkølingHer vokser ingen citrontræer. I Nogle almindelige ord om solens afkøling af Gyrðir Elíasson, digtes der også om samspillet mellem lyset og mørket i IslandMinder om Kristnys tidligere digte i Urta. I Nogle almindelige ord om solens afkøling af Gyrðir Elíasson, digtes der også om samspillet mellem lyset og mørket i Island.