Titeldigtet i denne nye digtsamling fortæller at jorden synger. Forskellige sange ganske vist, men mennesket er født med disse sange i knoglemarven, og det er livsvigtigt at lytte enten medørene eller hælen. De øvrige digte i denne samling kunne godt være eksempler på disse jordsange. Forfatterens stemme ryster ikke, når hun synger om naturens fremtid, menneskets lod, glæder oggøremål på denne misbrugte Moder Jord. Lidt humor og trylleri blir der også plads til. Men de alvorlige emner til trods, er der ikke skygge af frelsthed hos digteren - snarere en harmoni grænsendetil ren taoisme over den måde menneskets ubetænksomhed og naturens styrke fremstilles. Om man oplever tonen bitter, bedrøvet, advarende, gådefuld eller blot nøgternt konstaterende, afhænger aflæserens egen stemning. Symbolik og ideer er klare, sproget er roligt og rytmisk, og pointerne giver perspektiv og sammenhæng. Et af digtene hedder: "Sejlads". Det er et flot visionært digt ommenneskelivets begyndelse. Deflotte syner parret med den sproglige enkelhed skaber poesi og giver ihvertfald mig både 'suget' og 'suset'. Cecil Bødker mestrer mange genrer - også lyrikkenstadigvæk.