Bøger / faglitteratur til børn

Jordskælv og tsunamier


Beskrivelse


Om hvorfor der kommer jordskælv og tsunamier og hvordan de til tider frygtelige naturkatastrofer føles for mennesker og visse dyr.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. juli 2013

af

af

Boy Olesen

d. 15. juli 2013

Velegnet til selvlæsning og eller til emne- og projektarbejder fra ca. 2. klasse, altså fra ca. 7-8 år og op til 4.-5. klasse, 10-12 år.

Fin lille gedigen fagbog der omhandler jordskælv og tsunamier, og som ved hjælp af fotos, tegninger, diagrammer, faktabokse og en enkel tekst udtrykt i korte sætninger og små afsnit, fortæller om, hvordan jordskælv opstår, hvad jordskælv forårsager, og hvordan mennesker indretter sig efter risikoen. Der fortælles specielt om San Francisco, der ligger i et jordskælvsområde, og som i 1906 blev ramt af et stort jordskælv. I bogen gennemgås en helt række fagudtryk fx plader, forkastning, efterskælv, Richter-skalaen, tsunamivarsel etc. Der fortælles ligeledes om redningsarbejdet efter et jordskælv. Der er slutteligt i bogen en kort opsummering af de vigtigste data, oversigt over hvor man kan få mere at vide og et stikordsregister.

Kan sammenlignes med Jordskælv af Troels Gollander i serien De små fagbøger, der henvender sig til samme målgruppe.

God fagbog, der virker spændende, og hvor målgruppen helt klart vil erhverve viden.