Bøger / faglitteratur til børn

Jordskælv


Beskrivelse


Om hvordan og hvor jordskælv opstår, om ødelæggelserne og forsøg på at forudsige kommende skælv.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Poul Wibbert Esberg

2006

Der er udkommet en del bøger for de 12-14-årige om emnet, som dog ofte kædes sammen med det nærliggende tema, vulkaner. Årsagen er sandsynligvis, at der på dette faglige niveau ikke helt er stof nok til selvstændige titler. Den foreliggende bog tilføjer ikke væsentligt nyt; jordskælvet i Pakistan og Kashmir i 2005 og skælvene i forbindelse med tsunamien i 2004 er kort beskrevet i et par faktabokse og et foto, men ellers rækkes tilbage i tiden. Opbygningen er som de øvrige i serien Naturens rasen: tosides opslag, faktabokse, ord- og medialiste samt en liste over de ti største katastrofer. Teksten er bygget logisk op, startende med definition og pladetektonik. Så følger afsnit om overvågning, ødelæggelser, ofre, efterveer og genopbygning sluttende med et afsnit om, hvor det vil ske næste gang. Billedsiden er i orden, men set mere inspirerende i andre bøger. Den mest omfattende nyere bog om emnet for målgruppen er Gollander: Vulkaner og jordskælv fra 2005, men den er nok nærmere for de 13-15-årige.


Geografisk orientering

Årg. 37, nr. 5 (2007)

af

af

Simona La Fata

Årg. 37, nr. 5 (2007)



Informationer og udgaver