Film / fiktion / krigsfilm

Journey's end


Beskrivelse


Kompagni C bliver sendt til skyttegravene ved fronten i seks dage. De venter på et nært forestående angreb fra tyskerne, men ingen ved præcis hvornår, og spændingen og anspændtheden stiger.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. jan. 2019

af

af

Henriette Olesen

d. 9. jan. 2019

Barskt krigsdrama om livet i skyttegravene under 1. verdenskrig. Skal ses hvis man er til krigsfilm.

Året er 1918 og 1. verdenskrig raser. Kompagni C bliver sendt til skyttegravene ved fronten i det nordlige Frankrig, her skal de være i 6 dage. Tiden ved fronten er intens og nervepirrende, ingen ved hvornår angrebet vil komme. Kompagni C forsøger at holde modet oppe, men især kaptajn Stanhope forsøger at drukne sin frygt i whisky. Da den helt unge og grønne officer Raleigh ankommer, lurer konflikten lige om hjørnet, for han kender kaptajnen hjemmefra. Som dagene går stiger anspændtheden og spændingen, og det tyske angreb kommer nærmere. Filmen er baseret på et teaterstykke af R.C. Sherriff.

Dette er et barskt britisk drama om det forfærdelige liv, soldaterne oplevede i skyttegravene under 1. verdenskrig. Der er filmet helt up-close, man kan næsten føle de faldefærdige skyttegrave og fornemmelsen af at vade rundt i konstant mudder, snavs og blod. Scenen er sat skiftevis mellem skyttegraven og officerernes rum, hvilken er med til at underbygge den klaustrofobiske stemning. Spændingen er stigende indtil forløsningen med angrebet.

En anden flm om skyttegravskrigen under 1. verdenbskrig er En dag uden krigDunkirk. Christopher Nolan's storfilm Dunkirk fra 2018 har samme intense stemningEn anden flm om skyttegravskrigen under 1. verdenbskrig er En dag uden krig. Christopher Nolan's storfilm fra 2018 har samme intense stemning.