Jubeljomfru

I den meget fine Lillegudsord (1992) fulgte vi det indesluttede og gammelkloge højskolebarn Ella, fra hun var 5 til hun i 1960 forlod gymnasiet i utide. Nu er hun 16 1/ 2 og gør hvad hun kanfor at slippe fri af barndommen og de kølige forældres evindelige formaninger. Sommeren over arbejder hun for føden og klæden i køkkenet på et bornholmsk vandrerhjem, og selv om hun konstant harforældrenes normsæt i baghovedet, skal det afprøves hvor langt "en ung blond pige med afrikansk røv" kan komme i forhold til det andet køn. Bl.a. spiller hun kraftigt op til en ældre skuespiller,som hun ser mange potentialer i. Han leger lidt med hende, men ender med blot at behandle hende broderligt imødekommende, hvilket smerter hende og betyder at hun nødtvungent må forblive jomfru. Somi forgængeren skildres Ellas udvikling gennem det sproglige. Sprogets finurligheder optager hende meget, og i takt med hendes frigørelses- og modningsproces dissekerer hun efter bedste evneforældrene og skuespillerensordvalg og talemåder, og i kritiske situationer falder hun tilbage til tidligere tiders tænken 'vi' om sig selv. Jubeljomfru er en god og velskrevet roman, om end denikke helt står distancen med ullegudsord. Der lægges op til en fortsættelse, og efter at have hørt om Ellas barndom og ungdomstid, hører vi også gerne nærmere om hendes voksenliv.

Læs hele vurderingen