Bøger / skønlitteratur / historiske romaner

Jul i byen


Beskrivelse


Året er 1885, og norske Kristiania er dækket med sne. Den fattige 19-årige syerske Oda fryser om tæerne i sine slidte støvler, men der er ikke udsigt til at kunne købe nye. Men måske sker der alligevel et julemirakel? 1800-tals-drama for alle, der elsker historiske romaner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. juni 2023

af

af

Maria Sjøblom

d. 30. juni 2023

Året er 1885, og norske Kristiania er dækket med sne. Den fattige 19-årige syerske Oda fryser om tæerne i sine slidte støvler, men der er ikke udsigt til at kunne købe nye. Men måske sker der alligevel et julemirakel? 1800-tals-drama for alle, der elsker historiske romaner.

Den italienske skuespiller på teateret, hvor Oda er syerske, lægger ikke skjul på, at han er interesseret i hende. Men hun savner stadig Erik, som stak så pludseligt af til Amerika. I den rige familie Sommer er juleforberedelserne i fuld gang. Georg sukker stadig efter teaterdirektørens datter, skuespillerinden Fanny Rosenvinge. Men hun har sine egne problemer at kæmpe med. Uagtet dette er Georgs mor ved at drive alle tjenestefolkene til vanvid med sine store planer om selskabelighed i juledagene. Tjenestepigen Hanna styrter rundt for både at imødekomme Fru Sommers mange krav og redde sin veninde og byens kloge kone og ikke mindst fordi hun i hemmelighed arbejder på at genskabe det teaterstykke, som Georg havde skrevet inden sine kærlighedsproblemer.

Her er 7. bind med et hyggeligt gensyn med det store persongalleri, som Katrine Wessel har levendegjort i "Kristiania-serien", der starter med Teatrets hemmeligheder Forfatteren broderer videre på de mange tidligere handlingstråde, men selve forløsningen må vi vist vente med til næste bind.

Mærk også julestemningen i 1800-tallets Sverige med Amanda Hellbergs Jul i krinoline.