45-årige Hedvig har skrevet en bestseller om parforhold og skal til København for at modtage en pris. Alt synes at gå godt for den succesfulde Hedvig. Men hvordan går det med hendes eget ægteskab? Sød og julet bog for læsere af hjertevarme fortællinger.
Hedvig bor og arbejder i Norge, men skal til København for at modtage en pris for den danske udgave af sin selvhjælpsbog om parforhold. Hun arbejder som psykolog og er gift med Eirik. Sammen har de to børn. Hedvig og Eirik har, i anledning af prisoverrækkelsen, planlagt at tage til København for at fejre deres bryllupsdag. På grund af endnu et meningsløst skænderi, ender Hedvig i stedet med at tage sin lillesøster Hanne med. Hedvig og Hanne har ikke et særlig tæt forhold, og der opstår hurtigt spændinger mellem dem. Det hele bliver for meget for Hedvig, som får et sammenbrud kort før prisoverrækkelsen, og det er op til Jesper - hendes danske redaktør og Hanne, at få det hele til at løse sig. Måske er alt ikke så perfekt, som det ser ud?.
Sød fortælling om Hedvig og hendes midtvejskrise i et julepyntet København. Fortællingen er fremadskridende og hurtig læst.
Sarah Morgans VintereventyretEn juleaffære er en julefortælling med nogle af de samme tematikker. Se også En juleaffære af Joanna BolouriSarah Morgans Vintereventyret er en julefortælling med nogle af de samme tematikker. Se også af Joanna Bolouri.