Bøger / faglitteratur / idebøger

Jul med Jollmann


Beskrivelse


Anvisninger og mønstre til hjemmelavet julepynt med engle, nisser, kors, kræmmerhuse hjerter og flag.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. aug. 2008

af

af

Jette Andreasen

d. 5. aug. 2008

Traditionel julepynt i stof er her søgt fornyet på en sød måde. Det er mindre ting til ophængning fx på juletræet og dermed overkommelige arbejder for den, der ikke er så trænet med nål og tråd. Stilen signaler dog, at målgruppen er de voksne.

Dorthe Jollmann kendes fra en lang række patchworkbøger, men den teknik bruges ikke i opskrifterne her. Pyntenisser, buttede engle og flag- og hjerteguirlander er syet med indlæg af pladevat, der tilføjer en hyggelig blødhed. Kræmmerhuse i stof er dekoreret med glansbilleder, perler og anden pynt, der glitrer og funkler. Opskrifterne er klare og enkle med arbejdstegninger, mønstre og flotte stemningsmættede fotos.

Der kommer hvert år mange flotte bøger med julepynt, og hvad der fanger øjet, er ofte et spørgsmål om smag og behag. Denne bog tilbyder det traditionelle med et pynteligt twist og brug af rigtig flotte stoffer.

En inspirerende og fint illustreret bog med enkle og nemme opskrifter på syet julepynt.