Bøger / skønlitteratur / roman

Jul på den lille skotske ø


Beskrivelse


Det er december på den lille skotske ø Mure, men juleforberedelserne er påvirket af kærlighedsproblemer. Hyggelig roman med et tvist af livets alvor for læsere af romantiske underholdningsromaner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. aug. 2020

af

af

Birgit Sloth

d. 28. aug. 2020

Det er december på den lille skotske ø Mure, men juleforberedelserne er påvirket af kærlighedsproblemer. Hyggelig roman med et tvist af livets alvor for læsere af romantiske underholdningsromaner.

Flora, der driver øens populære café, er blevet gravid, men har svært ved at få det fortalt til den kommende far. Veninden Lorna er forelsket i lægen Saif. Forelskelsen er gengældt, men Saif er allerede gift, selv om han ikke har fået livstegn fra sin kone i fire år. Alle er desuden påvirket af, at Floras brors mand er ved af dø af kræft, men traditionen tro går juleforberedelserne i gang med krybbespil og julebagning. Romanen er 3. del i serien "Flora Mackenzie-bøgerne", der begyndte med Velkommen til Floras sommerkøkken.

I romanen optræder alvorlige emner som at være flygtning eller homoseksuel samt flere slags kultursammenstød, hvor de tunge problemer er indarbejdet i den velfortalte romantiske fortælling. Følelserne tages alvorligt samtidig med, at der er en let, lun tone. En særlig fornøjelse er beskrivelserne af lokalmiljøet. Romanen kan fint fungere selvstændigt som en varm julefortælling, og den kan læses hele året på linje med resten af serien.

I forfatterens serie "Det lille bageri-bøgerne" er der også en julefortælling, Jul i det lille bageri på strandpromenaden. Med sin beskrivelse af livet i et lille lokalsamfund minder den om Domenica De Rosas romaner fra Toscana og Anne Fredrikssons fra Kivik i Sverige.