Et fuldendt mesterværk med en gennemgang af 24 kendte og mindre kendte monstre der huserer i december måned. Velegnet til oplæsning fra ca. 8 år og op.
"Julebestiariet" er en julekalenderguide til 24 af vinterens monstre. Hvert monster er illustreret og kategoriseret efter graden af farlighed med en grankogleskala der går fra 1-5 kogler. Hvert afsnit afsluttes med konkrete tip til at overleve det pågældende monster. Bogen indledes med et kort afsnit om bestiarier og julemånedens mange skjulte rædsler. Dernæst får vi de 24 beskrivelser af bl.a. Julesvendene, Lucia, Hans Trapp og andre kendte og mindre kendte monstre. Til sidst afsluttes med et alfabetisk register samt en udførlig kildeliste.
Dette er en utrolig smuk og gennemført bog. Bogens udstyr, indbinding og illustrationer går op i en højere enhed med den mørkerøde tekst, de marmorerede forsatsblade og de mange andre flotte detaljer. De 24 historier er veloplagt fortalt og rammer den perfekte balance mellem gys og underholdning. Man kan bruge den som kapitelbog i december, pga de 24 korte kapitler, men man kan også sluge det hele i en omgang og være velforberedt på årets mørkeste tid.
Blandingen af gys og underholdning minder om stemningen i filmen The nightmare before ChristmasMareridtsfabrikken og andre rædsler. Illustratoren har tidligere lavet bl.a. Mareridtsfabrikken og andre rædsler og flere andre værker om monstreBlandingen af gys og underholdning minder om stemningen i filmen The nightmare before Christmas. Illustratoren har tidligere lavet bl.a. og flere andre værker om monstre.