Det er naturligvis en hedensk jul, Halfdan Rasmussen fejrer med sine kalendervers, som blev skrevet til oplæsning i radioen sidste jul. De spænder i indhold fra næsten aakj ærske drengeminder om stuehygge under trange kår, over ungdomskærlighed og forældrefølelser, til sprælske bukkevers og anden udydighed. Digterbanen er stadig tosporet. Undervejs iagttager læseren, hvordan viljen til vederhæftighed i de »alvorlige« digte åbner smuthuller for en banalitet hist og et par mekaniske rim her og der, mens til gengæld det festligt fantasifulde i tosseri-afdelingen opnås netop på bekostning af den poetiske vederhæftighed. Her er altså H.R.s dilemma som lyriker blotlagt - men så alvorligt er det jo slet ikke meningen, vi skal tage bogen.