Bøger / skønlitteratur til børn

Julemandens jul


Beskrivelse


Den tykke, kaffedrikkende og storrygende julemand er stresset og bander, fordi han har regnet forkert og glemt en julegave til en ensom dreng i Rødovre. Alligevel får drengen den bedste jul nogensinde.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. sep. 2013

af

af

Morten Halskov Jensen

d. 10. sep. 2013

Billedbog til børn i alderen 4-7 år, der kan lide en julehistorie om en travl og stresset julemand. Forsiden hænger godt sammen med indholdet. Velegnet til oplæsning.

Billedbog med en julehistorie om julemanden, der er stresset, drikker kaffe, ryger cigaretter og har travlt. Julemanden bander, fordi han har regnet forkert, og mangler en gave til en dreng i Rødovre. Men han er kold og kynisk: Ikke flere gaver, jeg gider ikke høre noget brok, siger han til drengen. Men drengen tager det pænt, og er bare glad for lidt selskab i sin ensomhed. Han vil dog gerne have et kram, og det viser sig, at julemanden alligevel kan give ham en fantastisk gave. Frisk i sproget med finurlige illustrationer. Fortællingen er traditionel i sin opbygning, og alt i alt er der tale om en traditionel julehistorie på det jævne.

Forfatteren har tidligere skrevet julehistorien En julehistorie - og så alligevel ikke, der meget originalt stiller skarpt på temaerne ensomhed og julehygge. Forfatter og illustrator har sammen lavet pegebøgerne med pigen Lili og billedbogen Velbekomme, hr. Struganoff.

En julehistorie om en stresset julemand, der mangler en julegave til en ensom dreng fra Rødovre. Traditionel i sin opbygning, men frisk i sproget og med finurlige farveillustrationer. Velegnet til oplæsning.