Der gives i bogen anvisning på fremstilling af mange af de kendte ting, vi forbinder med advent og jul. Der startes med adventskranse/julekalendere og sprællemænd og fortsættes medjuletræspynt, en del af traditionel type som hjertekurve og guirlander. Endvidere gives ideer til dækkeservietter og anden pynt til julebordet. Gennem hele bogen fornemmer man, at jul ogjuleforberedelser giver hygge til hele familien, og de foreslåede ting er da også af forskellig sværhedsgrad. Forslag til diverse spil er også medtaget, og der er opskrifter på varme drikke medtilbehør. Sidst i bogen forslag til foderhuse og foder til havens fugle. Mange illustrationer i sort/hvid og farve gør bogen let at arbejde efter. Der er indholdsfortegnelse, men intet register.Flere af de ting, bogen har medtaget, findes også i andre bøger om samme emne, men da sæsonen for juleforberedelser er kort, vil der altid være brug for nye bøger om emnet. Bogen er enkel oglettilgængelig og kan anskaffes til såvel voksen-som børnebibliotekerne.