Bøger / skønlitteratur til børn

Jumbojet


Beskrivelse


Billedbog. To drenge venter på deres forældre, og det kan være kedeligt. Dog ikke for disse to drenge, der har en god fantasi, så når en jumbojet, et megatog og en lufthval blandt andet kommer forbi, så oplever de eventyret lige der.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. jan. 2009

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 21. jan. 2009

Denne billedbog kan læses for børn fra 3 til 6 år, i hjemmet eller i børnehaven.

Temaet er fantasi. To drenge venter på at blive hentet, og sidder på en bænk, og lader deres fantasi løbe af med dem. Bogen er oversat fra og først udgivet på tysk, men illustrator er dansk. Billederne er kunstnerisk meget kompetente og fortættede i deres kompakte farveholdning baseret på jordfarver. Drengene er små, mens fly, tog og andre ting der kommer forbi er voldsomme i den sene kubistisk inspirerede verden. Det er egentlig en lille historie med en sød, men forventelig pointe, der løftes af formidlingsformen, de smukke billeder og en velstruktureret og kortfattet tekst, der leverer de rette ord til billederne. Smukt boghåndværk, dækkende forside og bagsidetekst, er det første indtryk, og det holder. Forfatter kendes fx for Skygger, 2008, mens illustrator bl.a. kendes for Knorken, 2004.

Vi har flere bøger om emnet fantasi, men ofte er den ene part en voksen, som fx en bedstefar, men her er det to drenge. Bogen løfter sig især på grund af billederne, men teksten sidder nu også lige i skabet og danner sammen med billederne en fin helhed.

Vellykket, smuk og brugbar billedbog om emnet, der kan supplere og udvide bredden i de titler, vi har i forvejen.



Informationer og udgaver