Dans amok til 40 svedige dansehits i det nyeste "Just dance"-spil. Til danseglade børn, unge og voksne.
Det første "Just dance"-spil udkom i 2009, og dette spil er nr. 12 i den populære serie. Der er 40 nye hits samt 10 børnesange. Spilleren skal efterligne dansetrin på skærmen, og man bruger smartphone eller ekstra konsoludstyr til at registrere bevægelserne (PS-kamera, PS-Move eller Xbox Kinect). Der er 23 hits fra 2019-2020, og resten af sangene er primært fra perioden 2000-18. Hovedvægten ligger på genrerne pop og dance, og der er en del latinamerikanske numre. Man kan via "Just dance unlimited" købe online-adgang til alle tidligere udgivelser (pt. ca 550 hits). Man kan være op til 6 spillere.
Spillet er pt det bedste dansespil på markedet, og numrene er meget forskellige. Det fungerer supergodt, at man kan bruge sin smartphone, og at man kan lave sine egne playlister (til fx træning, sjov med ungerne og festbrug). Der er stor variation og høj kvalitet i både scenografi og koreografi, som er blevet kraftigt forbedret igennem årene. Med hits i 4 sværhedsgrader er der noget for både begyndere og øvede. Ekstreme versioner af numrene låses gradvist op, og de stiller store krav til koordinationsevne og kondition. PEGI: 3 samt ikon for køb i spillet. Børnesangene i kids mode er lette, og børn fra ca 5 år kan sagtens danse med.
Spillet minder om forgængeren Just dance 2020Zumba fitness - world party (Xbox One). Til PS4 og Xbox One findes på bibliotekerne kun "Just dance"-serien samt Zumba fitness - world party (Xbox One)Spillet minder om forgængeren Just dance 2020 (Xbox One). Til PS4 og Xbox One findes på bibliotekerne kun "Just dance"-serien samt (Xbox One).