Musik / dansk pop/rock

Juvenile


Anmeldelser (4)


Soundvenue

d. 1. mar. 2019

af

af

Sofie Kock Aukdal

d. 1. mar. 2019

"Hugo Helmigs debutalbum rummer 11 udmærkede popsange, men han træder undervejs vande både tekstligt og musikalsk ... Hugo Helmigs og dermed 'Juvenile's mest interessante attribut er uden tvivl hans stærke vokal. Man kan ikke komme uden om, at Helmig synger vanvittigt godt, og især når han skruer op for volumen og tør snerre lidt som på den fremdriftsbårne åbner 'Don't Wait Up' eller den følsomme 'My Fault', begynder man virkelig at spidse ører ... 'Juvenile' fremviser dog et fint musikalsk potentiale, og hvis Helmigs sangskrivning gemmer på samme kompleksitet og råhed som hans stemme, kan der være masser at hente i fremtiden".


Politiken

d. 1. mar. 2019

af

af

Alexander Vesterlund

d. 1. mar. 2019

"Hugo Helmig synger om det gode og dårlige ved at være ung på sin meget voksne albumdebut, 'Juvenile', der efterlader et lige så poleret som utydeligt billede af en ellers lovende stjerne ... Mest af alt er 'Juvenile' en ansvarlig hyldest til livet, men også en formaning om, at det er o.k. at fucke lidt op en gang imellem ... Det er musik, der præsterer og lykkes. Musik, der vil til sagen. Det er musik til en generation, der lægger en plan og fører den ud i livet ... Men sangene glider for hurtigt ud af øret igen. Det er svært at høre, hvor grænsen går mellem Helmig og de andre ... kritikken er ikke, at der er tale om metervarepop som sådan, men snarere at der er tale om en lidt for kedelig og kompetent voksenpop".


Jyllands-posten

d. 3. mar. 2019

af

af

Anders Houmøller Thomsen

d. 3. mar. 2019

"Debutalbummet fra Helmig junior er professionelt og moderigtigt. Men det savner det ungdommelige spræl, som titlen lover ... Hugo Helmig frister via albumtitlen med ungdommelige kvaliteter. Men det er ikke en troværdig varedeklaration. For sangeren leverer professionelt, og der sidder et par elverspidse popører på ham. Men han er ikke en chancebetonet og legesyg entertainer med spræl, spjæt og særheder. Især ikke lyrisk, hvor det meste preller af på denne lytter grundet ophobningen af fraser og generelle betragtninger ... Men Hugo Helmig bør være mere 'juvenile', mens tid er. Der går gradvist så meget melankolsk ballade-stilstand i debutalbummet, og festen slutter. En del skæringer klinger mere af plejehjem end af ungdomsklub".


Information

d. 15. mar. 2019

af

af

Ralf Christensen

d. 15. mar. 2019

"Der er lidt for enhver smag på Juvenile. Der er rootsy, lune, guitardrevne sange, og mere syntetiske, glaskolde, moderne r&b-sange ... Ingen af delene adskiller Helmig afgørende fra andre generiske popstjerner. Men dermed genkendes han også nemt af folkemængden, som pt. nyder ham i stor stil også i Tyskland ... Hugo Helmig og producer/ medsangskriver Emil Sebastian Albæk-Falk lykkes dog virkelig et par steder. »You Should Know« indikerer med sin mere søgende soul og krøllede guitarsoli en interessant, farbar vej for Helmig og Falk. Og »One Plus One« er en fornemt elastisk sag med nogle lækkert manipulerede strygerriff. Men som helhed mangler Hugo Helmig stadig egne ben at gå på".