Dyreremser om bjørne, chimpanser, flodheste, pingviner og mange flere dyr. Sjove rim og fakta kombineres i Lotte Sallings billedbog om kameler der kan grine, og om elefanter der slutter dagen med et trut. For 3-5-årige.
"Bamsefar den sjove fyr, ligner mest et sovedyr". Sådan starter det første af de 15 forskellige rim om dyr, man kan finde i danske zoologiske haver og dyreparker. Rimene og den supplerende tekst er skrevet af Lotte Salling. I den supplerende tekst er der enkle fakta og spørgsmål, der lægger op til dialogisk læsning og leg. Bogen er illustreret med farvefotografier. Indbundet.
15 fine rim om dyr fra Lotte Sallings hånd, der kan vække børns nysgerrighed og give lyst til både sproglege og leg i al almindelighed. Kan anvendes både hjemme og i børnehaven. Bogens opbygning og layout minder om fagbøger til børn.
Læs flere rim om dyr fra Lotte Salling i En hest i Rom - og andre dyrerimHvem er det, der banker?, der er illustreret med sjove tegninger af Bo Odgård Iversen, og læs både rim og remser af nyere og ældre dato i Hvem er det, der banker?, illustreret af Dina GellertLæs flere rim om dyr fra Lotte Salling i En hest i Rom - og andre dyrerim, der er illustreret med sjove tegninger af Bo Odgård Iversen, og læs både rim og remser af nyere og ældre dato i , illustreret af Dina Gellert.