Bøger / skønlitteratur / roman

Kædens sidste led


Beskrivelse


Kryptologen William Sandberg bortføres til en tophemmelig opgave, hvor han sammen med en sprogforsker skal tyde en række gådefulde tegn og talrækker for at forhindre en altødelæggende pandemisk virus i at bryde ud. Men hvilken dagsorden har bagmændene?

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. aug. 2014

af

af

Helle Winther Olsen

d. 26. aug. 2014

Svensk romandebut som går sin sejrsgang over hele verden og hvis filmrettigheder forlængst er solgt. Det er en stærkt underholdende og spændende thriller, hvis indhold ikke lader en Dan Brown, Stephen King og en film som Outbreak noget tilbage at ønske.

William Sandberg har arbejdet som kryptolog for det svenske forsvar, men må efterhånden se sin rolle udspillet og overtaget af dataeksperter. Det gør ham deprimeret, og en dag er han forsvundet på mystisk vis efter et selvmordsforsøg. Bortført til et centraleuropæisk slot, hvor han sammen med sprogforskeren Janine under overvågning skal tyde komplicerede tegn og talrækker for at finde frem til det kodede budskab. Opgaven haster, for parallelt med krypteringen rammer de første udbrud af en rædselsvækkende virus Europa. Noget tyder på budskaber og forudsigelser indlejret i det menneskelige DNA. Nogle gode folk forsøger at opspore William og Janine, og de kommer uhyggeligt tæt på bortførerne uden at kende deres agenda. Temmelig spændende og et godt komponeret, filmisk plot med mange sceneskift; dog lidt for mange cliffhangere for min smag. Og i disse ebola tider kommer en del af plottet til at virke næsten helt realistisk.- Forf. (f. 1969) er manuskriptforfatter.

I stil med Dan Brown, Stephen King, James Rollins og Tom Egeland.

Tempofyldt spændingsbog hvis fundament udgøres af et avanceret, herligt usandsynligt plot og knap så dybe personkarakteristikker. Således passer den fint i sin genre, hvor den gør sig i sin velskrevne form.


litteratursiden.dk

d. 3. sep. 2014

af

af

Arne Larsen

d. 3. sep. 2014

Svensk debutthriller af international klasse. Og hvilken debut: Blandingen af konspirationer og verdensomspændende dommedag fungerer optimalt. William Sandberg arbejdede i mange år som krypteringseksp...


Jyllands-posten

d. 12. nov. 2014

af

af

Lars Ole Sauerberg

d. 12. nov. 2014


Berlingske tidende

d. 27. sep. 2014

af

af

Merete Reinholdt

d. 27. sep. 2014


Politiken

d. 21. dec. 2014

af

af

Bo Tao Michaëlis

d. 21. dec. 2014