Bogen henvender sig til børn fra 8 til 10 år. Det er en faglig let frilæsningsbog.
Denne bog er ca. nr. 10 i serien Faktisk!. Opbygning, layout og farvefotos er som i de tidligere udgaver. Denne gang er emnet kæledyr. Først en kort forklaring om, at alle dyr oprindeligt var vilde og derefter en definition af henholdsvis husdyr og kæledyr. Hund og kat beskrives på to sider, mens kanin, hamster, marsvin og undulat får hver en side. Til sidst en side om, at det er sundt og livsbekræftende at have et kæledyr: Du bliver mere glad, er aldrig alene, og du får måske mere motion. Ældre på plejehjem, hvor man må have kæledyr, bliver mindre syge.
I serien Første fakta er der titler med hver enkelte dyr, som præsenteres i denne bog. Man får flere oplysninger ved at læse Første fakta-serien end ved at læse denne nye udgave om kæledyr.
Bogen giver en oversigt over og ideer til, hvilket kæledyr man kan vælge. Hvis man vil vide mere om et bestemt dyr, skal man finde oplysninger andre steder. Det er meget lidt man får at vide om hvert dyr i denne bog.