Bøger / skønlitteratur til børn

Kæmpeanden


Beskrivelse


Billedbog om Lille And, der har mareridt. Hver nat drømmer han om Kæmpeanden, en stor og farlig grøn and. Store And vil hjælpe Lille And af med Kæmpeanden, så Lille And kan sove roligt om natten. Men det er ikke så let.

Anmeldelser (8)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. apr. 2000

af

af

Else Lerche

d. 28. apr. 2000

Billedbogen rummer en lille genkendelig historie for børn fra 3 år om at have mareridt, og hvordan man kan håndtere det. Den skal læses i god tid før sengetid. Med fin psykologisk fornemmelse viser Thorstein Thomsen at den voksne kan være igangsætter og hjælper, men at det er barnets egen løsningsmodel der virker. Historien er fortalt uden unødige svinkeærinder i et enkelt mundret sprog så man lever med i Lille Ands problemer. Teksten er sat med store skrivemaskinetyper. Nogle bogstaver er lidt uldne, som var der snavs i typerne. Det passer fint til Mette-Kirstine Baks lidt sjuskede, udtryksfulde streg. Hun har hovedsagelig brugt gule, brune og hvide nuancer når der ses bort fra opslagene med mareridtet: Kæmpeanden der næsten sprænger siden med sin størrelse og stærke grønne farve. Det gælder også forsiden. På disse opslag er teksten udelukkende "Kæmpeanden" malet med sorte fede penselstrøg. Billederne er malet set fra forskellige perspektiver, og spænder følelsesmæssigt fra voldsomt mareridt til stille ro. Lille And har mareridt om natten. Han drømmer om en voldsom kæmpeand. Store And får ideer til hvordan man kan slippe af med den, men først da Lille And selv finder en løsning, kan han sove roligt.


Bibliotekernes vurdering

d. 28. apr. 2000

af

af

Bodil Pedersen (skole)

d. 28. apr. 2000

Illustrationerne er hele bogen værd. De giver bogen et frisk og anderledes pust – lang væk det pussenuttede. M.-K. Bak formår at tilføre denne forholdsvis enkle historie nye vinkler og dimensioner. Billedbogen foregår i et gyldent andeunivers og handler om den lillebitte and, der egentlig uden grund er frygtelig bange for Kæmpeanden, som kun findes i Lille Ands fantasi. Med hjælp fra Store And får de i fællesskab visualiseret Kæmpeanden og dermed angsten projiceret over i en tegning. Senere får anden bugt med angsten ved at smide sin tegning ind i ilden. Illustrationerne leger på humoristisk vis med de mange kontraster i historien. De er udført i akvarel, med løse og lidt dristige, vilde penselstrøg i overvejende gule nuancer. Til oplæsning og samtale om mareridt og det at være bange fra 4-6 år. Måske kan teknikken bruges i andre situationer.


Folkeskolen

Årg. 118, nr. 22 (2001)

af

af

Jens Raahauge

Årg. 118, nr. 22 (2001)


Information

d. 5. aug. 2000

af

af

Henning Mørch Sørensen

d. 5. aug. 2000


Weekendavisen

d. 18. aug. 2000

af

af

Pernille Stensgaard

d. 18. aug. 2000


Politiken

d. 10. juni 2000

af

af

Kim Skotte

d. 10. juni 2000


Berlingske tidende

d. 12. aug. 2000

af

af

Eva Glistrup

d. 12. aug. 2000