Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Kære Bedste, din Susi


Beskrivelse


Susi og Paul er på sommerferie i Grækenland med deres forældre. Susi fortæller i breve til sin bedstemor om deres oplevelser sydpå, om maden, forældrene og andre gæster.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Mogens Bille (skole)

d. 18. dec. 2018

Kære Bedste - din Susi er fortsættelse til Kære Susi, kære Paul - skrevet af modtageren af H. C. Andersen-prisen i 1984 - Christine Nöstlinger. Fortsættelsen finder sted på et græskturiststed, hvor Susi med sine forældre afventer Pauls og hans forældres ankomst til turistparadiset. Denne fælles ferie blev varskoet i første del, og her i anden del fortæller Susi i sine brevetil bedsteemoderen om oplevelserne sydpå, både før og efter Pauls ankomst til ferieøen. Brevene fortæller løst og fast om deres fælles oplevelser ved stranden, Susis møde med en nævenyttig og "dum"tøs, Anita, som ovenikøbet har held til - ihvertfald for en periode - at stjæle Paul fra hende. Ingen højdramatik - men små pudsige hverdags-oplevelser beskrevet med humor og en vis form fororiginalitet, ikke mindst i børnenes oplevelse af voksenverdenen. Sjove børnetegninger som illustrationer og en heldig oversættelse af Birgitte Brix. Bogen har en klar og tydelig typografi, som gørden velegnet til selvlæsning fraslutningen af 2. klasse.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Karin Vibeke Bodenhoff

d. 18. dec. 2018

Bogen Kære Susi, Kære Paul sluttede med deres sidste brev til hinanden, inden de begge skulle på sommerferie i Grækenland. Kære Bedste, din Susi starter der, nu har de sommerferie. Bogenbestår af Susis breve til sin bedstemor, Paul hører vi således kun om på anden hånd her. Susi fortæller løs om ferien, om maden, om sine forældre, om Paul og Pauls utålelige far, om en tyk familieog andre gæster. Der opstår meget realistisk jalousi mellem Paul og Susi, konflikten løses, men også meget realistisk får deres venskab ikke mere den samme intensitet antydes det, meget rammendefor børn i deres alder, 9-10 år, som mødes et halvt år efter at de er flyttet til hver sin by. Brevene udtrykker desuden stor kærlighed til bedstemoren. Jeg finder bogen meget charmerende og synesden er bedre end den første. Den er morsommere og mere veloplagt skrevet. Susis sind og psyke og tonen i brevene er helt utrolig fint ramt. Opsætning i breve og stor typografi nøjagtig som i denførste. For børn mellem 7og 11 år, selvlæsning fra 9 år.