Bøger / skønlitteratur til børn / løgnehistorier

Kære lærer


Beskrivelse


Billedbog. Mikkel kan desværre ikke møde i skolen efter sommerferien - heller ikke selvom der venter en vigtig matematikprøve. Dette skriver Mikkel til sin nye lærer. Mikkel er nemlig hvervet af PET til en hemmelig mission. Og han skal hente en skat i Ægypten og bekæmpe slanger, krokodiller, pirater og ...

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. jan. 2010

af

af

Jesper Holtoug

d. 8. jan. 2010

En skæg og absolut uhøjtidelig historie for børn i 7-9-års alderen. Historien er fortalt som et barns fortælling til sin nye lærer. Mikkel fortæller i brevform, hvorfor han umuligt kan møde i skole efter ferien. Med børneskrift og børnelignende tegninger tales så direkte til andre børn, at bogen blot bør vises opslået, så skal resten nok gå af sig selv. Sjovt, anderledes og appetitligt - sådan virker den usædvanlige bog.

Historien fortælles som en række breve til Mikkels nye, ukendte lærere. Breve som er postet fra forskellige afsides beliggende egne af kloden. Den ene vilde røverhistorie efter den anden giver rigtigt gode forklaringer på Mikkels forsinkelser. Afslutningsvis fortæller Mikkels lærer i et brev, hvad Mikkel egentlig går glip af, mens han slås med krokodiller, forfølger pirater og hjælper NASA med en omgang rumfart. Dette får Mikkel til at justere sine planer - og en fornøjelig afslutning runder løjerne af. Skægt sprog, herlig idé og skønne illustrationer.

Billed-dagbogen ligner ikke noget som helst andet, som denne lektør er stødt på. Herligt.

En forrygende gang sludder og vrøvl fortalt i højt tempo med højt humør. En respektløs og fantasifuld fortælling med den pointe, at matematikprøver måske ikke er det vigtigste i hele verden. Sjov og charmerende røverhistorie.



Informationer og udgaver