Bøger / skønlitteratur til børn / rim

Kære morfar


Beskrivelse


Billedbog med rimet tekst. En pige, som lige har mistet sin morfar, beslutter sig for at besøge morfar i himlen. Pigen vil styre efter solen når hun letter på sin cykel.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. jan. 2020

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 21. jan. 2020

En billedbog som er en hyldest til livet, samtidig med at den skildrer savnet af en morfar og de voksnes manglende forståelse for en piges savn. For børn på 4-8 år.

En pige, som lige har mistet sin morfar, beslutter sig for at besøge morfar i himlen. Hun finder mælkevejen på et kort, og hun styrer cyklen efter solen, da hun tager afsted. Hun erindrer, hvordan mor og far begyndte at hviske, hver gang pigen var nær. De voksne tænker ikke på, at børn jo også kan savne meget. Pigen taler med morfar og oplever hans liv i himlen. Pigen i den grønne kjole vender tilbage til mormor, som nu også kan se den blå himmel bag grå skyer. Bogen er skrevet af en nu afdød forfatter, og hendes mor skriver i bogens bogens forord, om hvordan hun savner sin datter, som døde som 26-årig. Illustrator har medvirket i mange bøger, letlæste og billedbøger, som fx Da foråret forsvandt.

Det er en livsbekræftende historie fortalt i rimet tekst og med nogle farveglade illustrationer, der både rummer sorg, glæde og håb. Bogen handler om sorgens og erindringernes værdi og er et troværdigt bud på barnets synsvinkel. Den egner sig til brug med et enkelt eller to børn, der oplever tab, som pigen. Den kan også formidles som forberedelse. Forordet er skrevet af forfatterens mor, hvilket tilføjer en ekstra dimension til historien.

Der findes flere bøger om emnet for samme aldersgruppe, men den mest relevante at sammenligne med er Alfreds mindebog.


litteratursiden.dk

d. 1. sep. 2020

af

af

Jette Holmgaard Greibe

d. 1. sep. 2020

Smuk billedbog på rim om en pige, der har mistet sin elskede morfar og beslutter sig for at besøge ham i himlen. Historiens hovedperson er en lille pige, der skriver et brev til sin morfar i himlen, h...