Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Kæresten midt om natten


Beskrivelse


Ellas klasse er på lejr med en anden klasse. De nye drenge er spændende. Ella og den høje dreng lægger mærke til hinanden. Han hedder Bendik. De kommer i samme gruppe, og senere vil han gerne tale med Ella, når de andre sover.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. maj 2013

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 13. maj 2013

4. bog i serien Zoom ind om Ella og hendes venner. Bogen henvender sig til tweens fra 9 år. Lix 20.

Vi kender Ella, hendes klassekammerater og familieforhold fra Kys mig på tirsdag, Elsker dig af hele mit jærte og Rødt for kærlighed. Ellas klasse er på lejr med en fremmed klasse, som de skal bo og samarbejde med. De nye drenge er spændende. Ella og den høje dreng, Bendik, lægger mærke til hinanden. De kommer i samme gruppe, og senere vil han gerne tale med Ella, når de andre sover. Ella er i tvivl, men lister ud af køjen. Bendik kysser Ella, men pludselig griner nogle fremmede piger bagved. Lærerne skælder ud, og Ella løber væk. Hun tager bussen hjem. Der finder hun mor sammen med en fremmed mand. Hun ender hos farmor, som hun betror sig til. Næste dag kører farmor Ella hjem, og hun møder mors nye kæreste. Han har en spændende datter fra Colombia. Mon ikke vi hører nærmere om hende i næste bind? Bogens problemstillinger er identificerbare for målgruppen og er spændende fortalt. Den viser og fortæller om Ellas inderste tanker og usikkerhed over at overskride egne grænser. Illustrationerne er spinkle sort/hvide tegninger. Sproget er nutidigt og let at læse.

For samme målgruppe og med samme problemstillinger: Hemmelig dagbog - vild med Noah og Videre med Vera, samt serien Dem fra sjette.

Frilæsningsbog, der fortæller om en piges inderste tanker og følelser, som målgruppen kan identificere sig med. Fra 3. kl.