Brevsamling, med breve, fra Tove Ditlevsen til hendes forlægger Mogens Knudsen på Gyldendal. Tove Ditlevsen skrev til ham, fra hun fik ham som forlægger i 1969 til et halvt år før sin død i 1976. For voksne med interesse i Tove Ditlevsen og/eller brevgenren.
I ca. fem år skrev Tove Ditlevsen til sin nye forlægger Mogens Knudsen om stort og småt, og meget ofte om alle de problemer, hun kæmpede med. Bogen indeholder et forord af Pernille Steensgaard, og derefter følger brevene. Det første brev er skrevet 1. februar 1969 og det sidste 22. juli 1975. Nogle af brevene er også gengivet som kopier af Tove Ditlevsens maskinskrevne eller håndskrevne breve. Hvis der er personer og/eller begivenheder, man som læser ikke forstår, er der forklarende noter efter hvert brev.
I disse breve, der ikke har været udgivet før, ser man via Tove Ditlevsens egne ord og private betragtninger, hvor stor hendes skrøbelighed var. Man ser også hendes humor og menneskekundskab midt i al elendigheden. Brevene er unikke, og de viser en sand kunstnersjæl, for Mogens Knudsen bliver stort set belemret med ALT: psykiatriske indlæggelser, tandproblemer, ægteskabelige vanskeligheder og ikke mindst problemer med skattevæsenet. Lige så godt og bramfrit Tove Ditlevsen skrev, lige så lidt virkede hun til at have greb om sit liv inden for snart sagt alle livets forhold. Bogen viser på fin vis en meget personlig side.
Denne brevveksling med Astrid Lindgren er også spændende læsning: Jeg har også levet!.