BSS, arner, kirurg, blev for flere år siden klar over, at det ikke er nok med »håndværket« for at helbrede. Patienten kan i høj grad selv hjælpe til ved helbredelsen. I gruppeterapi hjælperhan nu mange patienter, prøver at lære dem at stresse af, at finde deres »sande jeg«, at tro på sig selv og livet. Han bruger bl.a. Simontons teknikker (At blive rask igen, 1982). Nogle menneskerhar større chance for helbredelse: exceptionelle mennesker. Det er folk, der tør elske, er optimistiske, kan se noget positivt i de fleste situationer, tør lege. De mennesker har storehelbredelsesmuligheder. Kærlighed - til sig selv og andre - er et af nøgleordene. En åndelig leder - Gud eller en anden - et andet. I 1. del af bogen skriver han om sin egen forandring fra at være»mekaniker« til at betragte patienten mere som et menneske end et tilfælde og om sit arbejde. I 2. del er det selve terapien, bl.a. tegneterapi og drømmetydning, han gennemgår, incl. depsykologiske faktorer, der spiller ind hospatienten. Til sidst er der en vejledning i afslapning og visualisering. Hele bogen er krydret med ex fra hans praksis, desværre virker det lidt somopremsning i de sidste kapitler. Den handler om kræftpatienter, fordi det er hans speciale, men han pointerer, at den i lige høj grad kunne have handlet om f.ex. AIDS-ramte. Han har drøje hugundervejs til apparatfejlslægerne. Det er en lærerig og velformuleret bog, som fortjener stor udbredelse, både blandt alm. mennesker og BSS's kolleger, lægerne. Der er en meget kortindholdsfortegnelse, litt.henv. (danske og engelske) og kildefortegnelse. Nogle få analyserede tegninger er eneste ill.