Musik / rock

Kærlighed og straf


Anmeldelser (6)


Lydtapet

d. 20. okt. 2014

af

af

Peter Krogh

d. 20. okt. 2014

"Tekstmæssigt er der tale om (endnu) et kvantespring frem - og det virker og lyder som om, at Jens Unmack efterhånden har perfektioneret sine bud på den moderne poptekst på modersmålet til fulde. Der er umiddelbare ord som rammer hjertekulen og der er sproglige billeder som sender sindet på arbejde - og hvor mange andre steder bliver man udfordret således? Når det hele samtidig orkestreres af kapelmester og producer Mikkel Damgaard, der skaber et lydbillede der åbner op frem for at lukke sig omkring kompositionerne - så er det svært at ønske sig så meget mere".


Gaffa [online]

d. 18. okt. 2014

af

af

Jan Opstrup Poulsen

d. 18. okt. 2014

"På bandets 10. album synger Jens Unmack med usvigelig klarhed i sin helt egen poesi, der indeholder alle de drømme og savn, som en god popsang nu en gang er lavet af. Og Jens Unmack er som altid ikke bleg for at bøje det i neon. Det er den velkendte dryppende melankoli og duften af barndommens uskyld, der strømmer ud af højtaleren. Sangene har på Kærlighed Og Straf også fundet en god balance mellem det guitarbårne og de mere keyboardtunge melodier. Love Shop er dog trods alt stærkest i de tilbageholdte sange, hvor der er plads til de små finesser og den klassiske sang, som i albummets bedste skæring Evaklubben".


Berlingske tidende

d. 18. okt. 2014

af

af

Michael Charles Gaunt

d. 18. okt. 2014

"Love Shop har på denne plade nummer ti formået at lave et album, der igen-igen digter videre på det særligt Love Shop'ske univers, vi kender og elsker, og samtidig får det til at klinge, ja, næsten bedre end nogensinde før. Det føles ikke som en gentagelse. Snarere som en naturlig videreførelse. Og - i de bedste stunder - som en ren og skær kulmination".


Politiken

d. 18. okt. 2014

af

af

Kim Skotte

d. 18. okt. 2014

"Mikkel Damgaard, der har spillet med Unmack i en årrække, sætter sig på 'Kærlighed og straf' som producer for alvor igennem som Unmacks kreative opponent. Jens Unmack opererer som sangskriver med så mange faste genkendelige elementer, at det er helt afgørende, at de bliver udfordret og indrammet. På det varierede 'Kærlighed og straf' bliver der hentet inspiration fra mange krinkelkroge af pophistorien. Det er en lyd med resonans, men uden nostalgi. En virkelig skarp kant i produktionen medvirker til at gøre Love Shops 10. album til et af gruppens bedste og i mine ører også klart mere interessant end forgængeren 'Skandinavisk lyst'".


Jyllands-posten

d. 20. okt. 2014

af

af

Anders Houmøller Thomsen

d. 20. okt. 2014

"Det nye album er stilrent og med vanlig poetisk ambition, men syng-med-faktoren er lav. Især i første skæring, hvor vi føres ind i et fladt melodisk landskab med "Bellavista regn", der lyrisk ellers snedigt digter videre på "Bellavista sol" fra 1999. I opfølgerkapitlet om affæren mellem den urbane fyr og den gifte Strandvejsoverklassekvinde er eskapaden for længst forbi, og drømmen er slukket. Sådan lyder vejrudsigten også for det nye Love Shopalbum: Den melankolske fugtighed trænger ind i samtlige vejrbidte kanter og sprækker, og vi lytter til den modne mands besyngelse af fortabelse, retningsløshed og stedvis vrede".


Information

d. 22. okt. 2014

af

af

Klaus Lynggaard

d. 22. okt. 2014

"Selv efter adskillige gennemspilninger er der intet, der rigtig fæstner sig, selv om man ikke kan frakende enkelte skæringer som »Nede ved floden«, »Tåre flammer ned« ansatser til den poppede kant, der altid har gjort Love Shop til lidt mere end 'bare' et rockband. Og åbningssangen »Bellavista regn« står klart i dialog med 1999-kompositionen »Bellavista sol«, en af undertegnedes Love Shop-favoritter; bare synd den lille ny ikke når samme højder. Og da det uvægerligt er fordums bedrifter, man måler et nyt udspil fra den kant med, må vi nøjes med et 'bedre held næste gang'. På Kærlighed og straf bliver der snarere trådt vande frem for den vitale omgang crawl, Love Shop i bedste fald er leveringsdygtig i".