Bøger / faglitteratur

Kærlighedens 5 sprog for singler


Beskrivelse


Ud fra et kristent grundsyn gøres der rede for de fem kærlighedssprog: fysisk berøring, anerkendende ord, tid til hinanden, gaver eller tjenester. Om hvordan man bruger dem i forhold til venner, kolleger, familie og mulige partnere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. okt. 2008

af

af

Camilla Sejerøe

d. 8. okt. 2008

Kærlighedens 5 sprog for singler er en meget simplificeret teori om, hvordan mennesker modtager og giver kærlighed. Den finder sit publikum blandt enlige kvinder.

Gary Chapman er amerikaner, kristen og doktor - i hvad fremgår ikke. Han har skrevet adskillige bøger om de 5 kærlighedssprog, og rejser rundt i USA med sit fordrag. Desuden er han ægteskabsrådgiver. Sproget er enkelt, tydeligt oversat fra amerikansk. Den har nogle selvrosende afsnit, især i starten. Bogen består af beskrivelser af de fem kærlighedssprog og er krydret med mange eksempler.

Af Chapman er tidligere udgivet Kærlighedens fem sprog og Leve kærligheden. Hans teori om fem kærlighedssprog er unik, men hans udgangspunkt som kristen amerikansk terapeut er velkendt, man kunne let trække paralleller til fx Dr. Phil.

Jeg synes, bogen er en spinkel sag, der ikke efterlader dybe spor i hverken sind eller hukommelse.