Vi kender forfatteren fra hendes debut i 1999: Kontrakten og siden Balladen om Antonie, 2001, begge ganske raffinerede fortællinger centreret om kærlighed og erotik og med ærkeenglen Gabriel som en ganske markant medspiller. Denne nye historie handler om kærlighed, om smertefuld, forbudt kærlighed, om ulykkelig kærlighed, om den teenage-agtige kærlighed, der rammer en midaldrende mand, der fortrylles af en ung kvinde. Men heldigvis handler det da også om kærligheden, der klarer det hele, overvinder vanskelighederne, så der er en rigtig happy ending. Felicia er hovedpersonen, hun har boet nogle år i Sevilla og er uddannet i bl.a. flamenco-dans. Dansens udtryk, følelsernes kraft, og digteren Lorca's digte spiller en meget stor rolle, men også Felicias meget problematiske kærlighedsforhold til sin biologiske bror, der ikke kan acceptere hendes nye kæreste, den helt almindelige fuldmægtig i Udenrigsministeriet, Andreas. I periferien har vi flere midaldrende par, der også har ondt i kærlighedslivet, hvad sker der, når manden pludselig bliver mindet om sin ungdom? Og for kvinden, når det hun tog for givet, er væk? Og hvordan holder man liv i det mangeårige forhold? Det er en roman med en del muligheder for identifikation, som da vi i sin tid ivrigt læste Kampmanns serie. Men dette er også en roman med en rigtig love story, det er velfortalt underholdning.