Bøger / skønlitteratur / spænding

Kærlighedens spil


Beskrivelse


Annette blev som 18-årig gift med den 20 år ældre, elegante og - viser det sig nu - meget beregnende kunsthandler Marius Remmington. I historien om den mest eksklusive kunstverden frigør Annette sig fra fortid og manipulationer og finder kærligheden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. sep. 2011

af

af

Beth Høst

d. 6. sep. 2011

Denne er til alle dem, der ønsker sig en god gang underholdning med en rimelig spændende handling og i sammenhængen velfungerende figurer.

Forfatteren blev en institution med sin serie om Emma Harte, der startede på dansk i 1987. Senest er på dansk udkommet serien om Ravenscar Dynastiet (2008-09), den var ikke fremragende, men nu er hun på banen igen med solid underholdning. Som det skal være i denne genre, så er historien let og ubesværet fortalt, personerne fungerer, og det handler ikke udelukkende om glimmer og glamour. Hovedfiguren er Annette Remmington, der som 18-årig blev gift med den 20 år ældre og elegante kunsthandler Marius. Nu er Annette som 42-årig smuk, veluddannet og selv succesrig kunsthandler. Marius prøver stadig at kontrollere og manipulere hende, og det lykkes til en vis grad. Han ønsker, at hun skal give portrætinterviews til store aviser, men da hun møder journalisten Jack, møder hun samtidig sit livs kærlighed. Foruden intrigen og kærlighedshistorien er der også i fortællingen en hel del kunsthistorie, der betyder noget for handlingens fremdrift og spændingsniveau. Måske vil det forstyrre de læsere, der kun søger underholdningen, men jeg synes, det giver en ellers rendyrket triviroman noget ekstra.

Som Danielle Steel så kan Bradford fortælle en historie om stærke kvinder. Sandsynligvis fordi de gerne ser dem som deres målgruppe.

God underholdning.