Bøger / skønlitteratur / roman

Kærlighedsmordet


Beskrivelse


Krimi. Ved en tilfældighed opdager advokaten Kerry, at en plastikkirurg genskaber sin myrdede datters udseende på unge kvinder. Kerry ser en sammenhæng og graver i drabssagen, men sandheden er farlig.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2005

af

af

Lene Kristiansen

d. 5. apr. 2005

I Scott Turowgenren en krimi med umiskendeligt kvindeligt touch og med samme køn som primære målgruppe. For her skal både gættes på en morder og hvem der får hovedpersonen, den unge enlige mor og anklager Kerry Mcgrath. Både sprogligt og indholdsmæssigt har bogen triviens varemærke, let kulørte og overfladiske personbeskrivelser og en handling, der i sit udgangspunkt virker usandsynlig. Men usandsynligheder kan også være underholdende, og er man til blød spænding the american way med lidt samfundskritik, korruption mv. og en kvinde der kæmper for retfærdighed frem for en veltilrettelagt karriere, vil Kærlighedsmordet være god for et par timers uforpligtende underholdning. At en plastikkirurg tager sig af det menneskelige forfald og ombygger uheldige medfødte skavanker er ingen nyhed, men når han begynder at lave det samme ansigt på flere kvinder er der noget galt. Specielt når kirurgens datter, hvis ansigt han kopierer, blev myrdet 10 år før og når en måske uskyldig mand sidder på livstid for mordet. Kerry Macgrath må sammen med den dømtes forsvarer løse mysteriet i et betændt overklassemiljø med sig selv som indsats på alle måder. Higgins Clark har mange bøger bag sig, blandt de sidste er Min for evigt og Vi ses igen fra 2003.